Hold
Mixed Martial Arts intro hold - grundlæggende teknik
Mixed Martial Arts (kendt som MMA) er en spændende og alsidig sport, hvor man kombinerer nogle af de bedste stilarter indenfor kampsport. I MMA træner man alle aspekter af kampen, dvs. både stående (slag, spark, nedtagninger mm.) samt på gulvet (låse teknikker, stranguleringer mm.).
Træningen på intro holdet består af de grundlæggende teknikker i disse kampafstande, og de trænes alle på en sikker og forsvarlig måde.
Træningen er opbygget, så alle kan være med uanset forkundskaber og køn (min. 15 år). Stemningen er afslappet, men dynamisk, alle er på fornavn med hinanden, og der er altid musik til træningen.
Det tager ca. 3-6 måneders træning at gennemføre pensum på intro holdet. Herefter vil man komme til at træne på det øvede hold.
Mixed Martial Arts - Øvede
På dette hold bygges der videre på de grundlæggende teknikker, som en udøver har gennemgået og lært på intro holdet. Der sættes fokus på mere teknik, og hvordan man bruger sin teknik i mange forskellige variationer. Sparringen fylder mere på dette hold men trænes selvfølgelig stadig på en sikker og forsvarlig måde. Ligesom intro holdet er stemningen på dette hold også afslappet, men dynamisk. Og her har vi selvfølgelig også musik til træningen.
Brasiliansk jiu jitsu
Brasiliansk jiu jitsu var i mange år en ret ukendt stilart udenfor Brasilien, og det var først efter "The Ultimate Fighting Championship" (UFC) i 1993, at man så og fik øjnene op for denne meget effektive stilart. Brasiliansk jiu jitsu bygger videre på den japanske jiu jitsu, men er gjort meget mere effektiv. Dette skyldes bl.a. træningsmetoderne og stilartens tilgang til teknikker.
Brasiliansk jiu jitsu benytter teknikker, som i de fleste tilfælde, kræver meget lidt styrke. Og det er derfor muligt for en mindre og svagere person, at overvinde en større og stærkere person. Jiu jitsu bygger på meget logiske bevægelser, og er en stilart der kan trænes af alle uanset køn.
Vores hold er tilrettelagt så de både er for begyndere og øvede, og klubben optager nye medlemmer hele året rundt.
Der findes to måder at træne Brasliansk jiu jitsu på. Den ene er traditionel, hvor man træner i Gi (dragt), og den anden kaldes NoGi hvor man træner uden dragt og bælte. Hos Team Bushido kan du træne begge former for jiu jitsu. (Læs mere under træningstider)
Klik på billeder for at forstørre.



